Steffen Kretz

Book nu

DRs internationale korrespondent.

I orkanens øje

Vi står med det ene ben inde i en ny historisk periode præget af uro, konflikt og krig. Amerikanernes valg er Trump som præsident er et symptom på krisen - ikke årsagen til den.
Steffen Kretz har i seks år væres DRs korrespondent i Washington, han har rejst i alle dele af det store land og talt med høj og lav og fortæller levende om de dybereliggende årsager til den stærke strømning af vrede vendt mod “systemet,” der har bragt USA ud i en livstruende samfundsmæssig krise.
Hør om mørke millioner i politik, om en syndflod af misinformation og falske nyheder og ekstrem ulighed og fattigdom i verdens rigeste nation - og hvad vi kan gøre i Danmark og Europa for ikke at havne samme sted.

Kampen om Grønland

Danmark er midt i den største udenrigspolitiske krise i nyere tid.Verdens største ø. En af verdens mindste befolkninger. Uanede mængder af råstoffer og værdifulde, sjældne jordarter. En placering centralt i et område, som stormagter nu kæmper om at dominere.
Det er elementerne i en storpolitisk krise, som har ramt Danmark, Grønland og Rigsfællesskabet i 2025, og som giver en forsmag på, hvad der er i vente de kommende fire år. Grønland er mål for russisk, kinesisk men frem for alt amerikansk interesse med en præsident Donald Trump, som klart siger, at han vil bruge alle midler for at få kontrol med Grønland - også militære.
Hør hvad det betyder for Danmark, Grønland, NATO og verden i et engagerende og tankevækkende foredrag med Steffen Kretz, som dækker både USA og Arktis for DR.

Om Steffen Kretz

Steffen Kretz er en institution inden for dansk journalistik og én af DRs mest respekterede profiler. Han har rejst i over 100 lande som journalist og boet ti år i udlandet som korrespondent i USA og Mellemøsten. Han har dækket krige og konflikter i Mellemøsten og Afrika, klimaforandringer fra Arktis til Amazonas og snart sagt alle store begivenheder, som har præget vores verden i de sidste mange år. Steffen Kretz er forfatter til tre bøger og er én af landets mest efterspurgte foredragsholdere. Den 20. april, 2026 udkom hans nyeste bog: I Orkanens Øje - som opfølgning til: Storm På Vej.

Tak - din besked er modtaget
Noget gik galt - prøv venligst igen