Thomas Kristensen (f. 1969), med flyvernavnet MET, er opvokset på Amager. Han blev student fra Tårnby Gymnasium i 1988, og påbegyndte efterfølgende en Reserveofficers uddannelse i Hæren. Efter en tur på Sergentskolen i Sønderborg og løjtnantsskolen i Oksbøl endte han som Delingsfører ved Gardehusarregimentet. Det var her han i efteråret 1989 så en plakat for ”Pilot i Forsvaret”, som fik ham til at søge Jagerpilotuddannelsen ”inden han blev en gammel mand og fortrød det”.
I 1991 startede han på Flyveskolen på Avnø. Efter 13 måneder på Sheppard Air Force Base i Texas, graduerede han fra Euro Nato Joint Jet Pilot Training (ENJJPT) med klasse 93-05. Han kunne for første gang sætte sig i cockpittet på F-16 i 1993. Siden da har han fløjet 4000 timer i henholdsvis Eskadrille 723, Eskadrille 726, og efter F-16 nedlukning på Flyvestation Aalborg, Eskadrille 727, Eskadrille 730 på Flyvestation Skrydstrup. Han har som den eneste danske jagerpilot deltaget i alle de skarpe operationer som Flyvevåbnet har været involveret i.
Bogudgivelser
”F-16 oplevelser på danske vinger”: Gyldendal – 2011.
”Hercules oplevelser på danske vinger”: Peoples Press – 2015.
”Merlin oplevelser på danske vinger”: Politikens Forlag – 2017.
”Kysser Himlen”: Politikens Forlag – 2017.
”F-16 på vingerne med danske jagerpiloter”: Lindhardt & Ringhof – 2019.
”Lynx i aktion for Danmark”: Lindhardt & Ringhof – 2021.
TV-dokumentarer
”Jagerpiloterne”: DR – 2017.
”De danske Kampiloter”: TV2 – 2023.
”Jagerpilotens sidste mission”: DR – 2026.
Foredrag: Kysser Himlen
Hør Thomas Kristensen fortælle om vejen til cockpittet, om broderskabet blandt Jagerpiloterne, og om tilværelse som jagerpilot i krig og fred. Få et indblik ind i hvorledes jagerfly anvendes i moderne krigsførelse.
Thomas Kristensens giver et særdeles medrivende foredrag. Hans åbenhjertige fortælling om de personlige oplevelser og overvejelser ved at skulle gå i krig, giver stof til eftertanke.
Foredrag: Mig og F-16
Thomas Kristensen fortæller om vejen til cockpittet og om tilværelse som jagerpilot. F-16 har været hans trofaste følgesvend i mere end tre årtier og har bragt ham helskindet gennem fire krige. En følgesvend som har udviklet sig enormt siden den første tur i 1993 og frem til i dag, 4000 flyvetimer senere.
Få et indblik ind i den teknologiske udvikling af F-16, samt hvordan dette har været med til at ændre anvendelsen af jagerflyetsom våbenplatform.
Foredraget er rigt illustreret med både billeder og film.
Foredrag: Fighterpilot Mindset
At kunne begå sig i et dynamisk, stressfuldt og til tider fjendtligt miljø kræver en struktureret tilgang og en kultur som bygger på tillid til den enkelte.
I dette foredrag fortæller Thomas Kristensen om de redskaber og dynamikker der kræves, for at kunne yde det maksimale i jagerpilotens verden. Der fokuseres både på det individuelle og påden lærende organisation, som er en nødvendighed, hvis du vil være bedre i morgen end du var i dag.
Foredraget er målrette eliteidræt og virksomheder, hvor det at kunne yde på højt niveau er en nødvendighed.
.png)
.jpg)


